Hvor: Feddet ved Præstø Fjord
Længde: 6 km
Yderligere info: DN-Faxe
Transport:
Faciliteter:
En tur til Rusland; intet mindre kunne gøre det i jagten på disse små lådne skønheder: opret kobjælde.
Og JA, jeg lavede småhop på stedet og klappede i hænderne, da vi så de første 😍
For de er da helt fantastiske, og temmelig sjældne eller helt fraværende i det meste af Danmark. På Sjælland er den kun observeret på fire lokaliteter, og jeg havde aldrig set dem før.
Turen bød i øvrigt på på en lille tår portvin, masser af sommerfugle, plukning af egeknopper til snaps, gratis is fra en flink mand, der lige havde købt to pakker mandelis hos isbilen – TAK!, en “sjælden fugl”, som ingen af os genkendte og ej heller kunne finde i fuglebøgerne🤔 frokost på stranden med udsigt til Sverige, fundet af et forstenet søpindsvin og sol på næsen.
En skøn tur i et skønt terræn, der sagtens tåler et gensyn senere på året.